Unge cyklister og brug af mobiltelefon

Hver tredje cyklist i alderen 15-24 år er i høj risiko for at komme ud for en ulykke i trafikken, fordi de bruger telefonen, mens de cykler. Undervisningsmateriale til gymnasiet sætter fokus på konsekvensen af uopmærksomhed i trafikken.

Cyklister_Lastbil_Lyskryds_0H4A1506_1200x450

Undervisningsmaterialet er udviklet til samfundsfag niveau A, B og C, og det giver læreren mulighed for at aktivere eleverne uden for klasselokalet. 

Gymnasieeleverne skal ud i trafikken i mindre grupper for at indsamle data om cyklisters brug af mobil, og bagefter skal de analysere deres observationer og præsentere dem for klassen.

Forløbet gør det muligt at arbejde med sociologi på en aktiv måde, og det kan også indgå i forløb om fx digital dannelse og digitale medier.

 

Elevstudier af trafikadfærd

Materialet, 'Elevstudier af trafikadfærd', er et af resultatet af et forskningsprojektet, som Ph.d. og trafiksociologisk rådgiver, Anette Jerup Jørgensen, står bag. Rapporten  'Danskernes mobilvaner i trafikken' er en del af undervisningsmaterialet.

Undervisningsmaterialet er gratis, og det er finansieret af Aalborg Universitet og GF Fonden.

  • Materialet indeholder lærervejledning, forslag til litteratur, rapport om danskernes mobilvaner i trafikken og også opgaver og metodeguides til eleverne, der giver god inspiration til, hvordan de skal indsamle og analysere de data, de finder.
  • Elverstudier af trafikadfærd kan gennemføres på tre undervisningsgange. Du kan vælge at bruge hele materialet eller blot vælge de dele, der er relevant for lige præcis din samfundsfagsundervisning. 
  • Materialet tager udgangspunkt i elevernes dagligdag og den information, de skal bruge, finder de lige uden for skolen. Den indsamlede data skal eleverne efterfølgende analysere i lyset af sociologisk teori.
  • Undervisningsmaterialet skal gøre eleverne i stand til at reflektere over troværdigheden af kilder og de skal reflektere over egen og andres adfærd i trafikken. Disse refleksioner kan også bruges som udgangspunkt til en diskussion af elevernes brug af mobiltelefoner i andre sammenhænge end i trafikken, og derfor kan forløbet også indgå som en del af et længere forløb om fx digital dannelse og digitale medier.

Hent undervisningsmateriale

Hent tabeller til undervisningsmateriale

Læs rapporten: Danskernes mobilvaner på cykel