Den svære snak om kørestop

Mange har svært ved at forestille sig den tid, hvor der ikke længere holder en bil i garagen. Alder og sygdom kan betyde, at kørekortet skal afleveres. Men HVEM tager den følsomme snak med den person, der er ramt af en trafikfarlig sygdom, fx demens? Lægen gør det ikke nødvendigvis længere …

Seniorbilist 

GF Fonden, som er GF Forsikrings fond for trafiksikkerhed, har undersøgt emnet kørestop blandt pårørende til bilister over 70 år.

Det viser sig, at det at lægge kørekortet på hylden, er et særdeles følsomt emne. Det kan ligefrem give konflikter i familien. Sikkert fordi bilen og kørekortet er lig med identitet og frihed, og når kørekortet skal afleveres sættes også et punktum i ens liv.

Men emnet kørestop er vigtigt og må ikke ses som umyndiggørelse. Det handler om trafiksikkerhed for en selv og for andre.

Men er det ikke lægen, der tager snakken om kørestop?

Nej, ikke nødvendigvis. I 2017 kom der nemlig nye kørekortregler. Nu bliver kørekortet forlænget 15 år ad gangen. Det er ikke længere regler om en lægeattest, når man er fyldt 75 år.

Det betyder, at får man kørekortet fornyet som 85-årig, så har man det faktisk helt til man fylder 100 år. Det er et faktum som gør både seniorbilisten selv, men også mange pårørende nervøse.

Forandringer som fx demens kan komme snigende

Ofte vil det være nære pårørende, som opdager at noget er galt - ikke nødvendigvis lægen. Netop fordi der går lang tid imellem kørekortfornyelserne.

Paradokset er, at hele 73 procent i GF Fondens undersøgelse svarer, at de forventer, at lægen skal tale den alvorlige snak. 

 

1_Seniorbilist_Kørekort_Tagsnakken_Bil_Søjlegraf

 

Ansvaret for at tage snakken om at aflevere kørekort og bilnøgler ligger nu primært hos voksne børn og ægtefæller.

Desværre viser undersøgelsen, at kun 27 procent har talt om, hvem i familien der skal tage snakken om kørestop med et familiemedlem med fx demens, hvis det bliver nødvendigt.

 

2_Seniorbilist_Kørekort_Tagsnakken_Bil_Søjlegraf

 

Hele 56 procent svarer i GF Fondens undersøgelse, at de synes, at det er svært eller meget svært at skulle tale om at stoppe som bilist.

Samtidig forventer 57 procent også, at det vil blive opfattet negativt eller meget negativt af familiemedlemmet, hvis man siger, at nu er det ved at være slut med at køre bil.

 

4_Seniorbilist_Kørekort_Tagsnakken_Bil_Søjlegraf 

Det giver helt praktiske udfordringer, er der fx alternative transportmuligheder?

 

Få et værktøj til den svære snak

Det gode råd er at tage snakken i tide - vent ikke til en eventuel diagnose er stillet.

Den mest respektfulde måde er, at du spørger din mor/far/ægtefælle, hvordan og hvornår de forstiller sig, at de stopper med at køre bil. Det er bedst at tage snakken, inden du bliver bekymret over deres kørsel.

GF Fonden har lavet et dialogværktøj, som kan hjælpe dig med at få taget hul på den svære snak om at stoppe som bilist.

Du kan printe værktøjet med gode spørgsmål til dig selv og den svære snak her.

 

 

Få også gode råd i brochuren:

Hvornår er det slut med at køre bil

 

”Der er mere kærlighed i det, når det kommer fra familien end fra myndighederne”
Sådan siger Orlas svigersøn i denne film, hvor han taler med sin svigermor, om deres svære snak med Orla, der har Alzheimer. Filmen er lavet af erfarnebilister.dk.
Se filmen her.